Forside



Nyheder

Dato: 7.7.2018
OBS: Afbrydelser på tv, bredbånd og telefoni

YouSee fornyr vores kabel-anlæg

YOUSEE har i dag udsendt følgende besked på SMS: 

Din tv-bredbånd- og telefoni-forbindelse kan blive afbrudt i dagene fra

TIRSDAG d. 10. juli til FREDAG d. 31. august.

Det bliver midlertidige afbrydelser, der kan ske mellem kl. 07.30 og til 14.30 i det nævnte tidsrum.

Det sker, fordi YOUSEE ombygger udstyr for at give os den bedste forbindelse.

Så sort skærm midt i Tour de France o. lign. er af midlertidig varighed. Yderligere besked kan indhentes hos YOUSEE.

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 31.3.2018
Referat af ordinær generalforsamling

Så ligger referat af ordinær generalforsamling på hjemmesiden og kan læses her. Ligeledes findes regnskab 2017 og budget 2018 her.

Af: Admin

Dato: 15.3.2018
Facebook gruppe

Så er vi gået på nettet med en lukket FB-grupppe for ejerlaugets medlemmer. Her er der mulighed for at udveksle oplysninger, tips og nyheder fra vores område og få de mange nye tilflyttere til at føle sig velkomne.

Mandag den 19 marts er der generalforsamling på Korsagergård kl. 19.30, og her har du en fin lejlighed til at høre nærmere om, hvad der rører sig i dit nabolag.

Af: Admin

Dato: 1.3.2018
Generalforsamling på Korsagergård den 19 marts kl.

Så er det tid til årlig generalforsamling på Korsagergård den 19 marts kl. 19.30.

Læs indkaldelsen her og vel mødt!

Af: Admin

Dato: 13.2.2018
90 glade b√łrn til fastelavn

Små drager, Supermænd og smukke sommerfugleprinsesser var mødt op til ejerlaugets traditionsrige fastelavnsfest i Sportshallen i søndags.

Det var ny rekord i år med 90 glade børn i alle aldre, der sammen med deres forældre og bedsteforældre havde valgt at deltage i tøndeslagningen i den store sportshal. Der var gavekort til BR til de heldige kattekonger og dronninger og til de fem bedst udklædte i hver alders-gruppe. Mens børnene fik udleveret godteposer, frugt og sodavand, var det de voksnes damer og herrers tur til at slå katten af tønderne, og de heldige kattekonger og dronninger kunne gå hjem med et par flaske god vin til søndagsmiddagen.

 

Af: Af Kirsten Erlendsson

Dato: 9.8.2017
Asfaltering af Rendsagervej lige numrer i uge 34.

Glædelig nyhed.             

Vallensbæk kommune asfaltere Rendsagervej lige nr. i uge 34.   

sørg venligst for at der ikke er buske og træer eller andet

som vil generér som vil genere asfaltlægningen.                                                                                                                                                                                                                                   

Venlig hilsen                                                                                     

 Bestyrelsen Rendsagerparken            

Af: MIchael Jensen

Dato: 23.4.2017
Bes√łg fra Hovedstadens milj√ł og trafikudvalg

Fredag eftermiddag i værste myldretid tog formanden for Miljø og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup,  på besøg i Vallensbæk Mose for ved selvsyn og selvhør at danne sig et indtryk af de støjproblemer, som områdets beboere dagligt kæmper med, og som næste år får lagt støjen fra den ny Ringsted-bane oveni.

Vi har skrevet til region Hovedstaden for at gøre opmærksom på de konsekvenser som den manglende støjdæmpning af motorvej og jernbane vil have på vores helbred og deraf stigende sundhedsudgifter for regionen.

Støjniveauet fra motorvejsudfletningen er i dag allerede langt over Miløstyrelsens anbefalede grænser ( 75 dB,  mod grænsen på 64/52 dB for Jernbane/Motorvej) og vi frygter, hvad omfanget af tung godstogstrafik om natten på den ny jernbane vil betyde for vores nattesøvn. Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har for nylig offentliggjort en rapport, hvor man påvises sammenhæng mellem støj og en række sygdomme, bl.a. forskellige former for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Jens Mandrup udtrykte sin overraskelse over den støjmur, der mødte ham, da han kom cyklende på cykelstien på vej til ”Mosen”, og undren over, hvor tæt og uafskærmet adgangen til motorvejen er.  Vi aftalte på mødet at fortsætte dialogen, og problematikken omkring manglende støjafskærmning vil blive rejst ved lejlighed.

Af: Admin

Dato: 7.4.2017
Generalforsamlingsreferat

Referat af generalforsamling 17 marts 2017

Referat af ordinær generalforsamling er nu tilgængeligt her.

Se øvrige referater på denne side.

Af: Admin

Dato: 13.3.2017
Fastelavn 2017 Vinderne

85 børn til fastelavnsfest

85 glade børn i alle aldre og farverige udklædninger havde sammen med deres forældre og bedsteforældre en rigtig hyggelig fastelavnssøndag  med at slå katten af tønden i sportshallen på Pilehaveskolen.

Det er det største antal deltagere, vi nogensinde har haft, og i ejerlauget glæder vi os over at se den store tilslutning, der er omkring arrangementet.

Der var gavekort til alle kattekonger og kattedronninger, og de fem bedst udklædte børn kunne også tage hjem med et gavekort til BR.

Til de voksne var der to flasker vin.

Blandt de mindste blev Kalle, 4 år, konge, mens Otto, 4 år hellere ville være prins

Lucas på 6 år blev kattekonge og Karl Elmer på 5 år blev dronning

Sebastian på 8 år blev konge, mens Tobias på 8 år blev dronning

I ældste gruppe blev Cathrine, 9 år, Konge og Marius, 9 år, dronning.

Her er de fem vindere af den bedste udklædning.

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 26.2.2017
Fastelavns vinderne 2017

Her er bedst udklædte fastelavns vinderne 2017 - stort tillykke til dem allesammen.

Af: admin

Dato: 6.1.2017
Fastelavn 2017

Fastelavn

Hvert år afholdes der fastelavnsfest for alle beboerne i Ejerlauget hvor børnene får mulighed for at blive kattekonge og kattedronning og vinde pæne præmier.

Til fastelavnsfesten bliver der valgt de 5 bedst udklædte børn, som også hver får en præmie og til dette arran­gement giver Ejerlauget sædvanligvis et mindre tilskud.

Vi slår katten af tønden den 26. februar 2017 i Pilehaveskolens Store sportshal.

Tid: Kl. 10.00 - 12.00

Billetter til børn af 30kr. kan købes hos

Kirsten Erlendsson. Løkketoften, tirsdag den 14. febuar fra kl. 17 - 19

Michael Jensen, rendsagervej 98, onsdag den 15. febuar fra kl. 17 - 19

 

Her ses vinderne i 2013
Her ses vinderne i 2013.


 

 

 

 

.

 

 

 


Efter tøndeslagningen vil der blive udleveret store godteposer på de købte billetter. Der vil være 1 sodavand til børn og 1 øl eller sodavand til de voksne.  
Ved tøndeslagningen opdeles børnene i aldersgrupper. Kom fantasifuldt udklædt. Der vil igen være præmier til de bedst udklædte børn.   Der vil også være 2 tønder til de voksne.

 

Af: MIchael Jensen

Dato: 4.1.2017
Her er din filmpakke til dig fra YouSee

Yousee har annonceret nedenstående som kompensation for deres store nedbrud nytårsdag:

Her er din filmpakke til dig fra YouSee

Som du sikkert ved, måtte vi i foreningen undvære tv nytårsaften, da YouSee blev ramt af et stort tv-nedbrud. Som et plaster på såret har YouSee derfor sammensat en filmpakke til alle.

Fra på lørdag og januar måned ud får du fri adgang til:

  • Filmkanalen Viasat Film Premiere, som du kan se direkte på dit tv.

Her kan du se topfilm som Star Wars - The Force Awakens, Zootropolis, The Danish Girl, Klovn Forever, Straight Outta Compton, Flaskepost fra P (fra 22. januar) og mange flere.

  • Fem udvalgte lejefilm, som du kan se på din mobil, tablet, pc og tv-boks. Captain Fantastic, The Hateful Eight, Antboy 3, Kvinden i guld og Blood Father.
  • Over 250 populære film fra Viasat, som du kan se på din mobil, tablet, pc og tv-boks, når og hvor det passer dig.

På yousee.dk/filmpakken kan du læse mere om, hvordan du får adgang til filmpakken.

 

Af: Erik

Dato: 27.12.2016
Ændringer for dig med kabel-tv hos YouSee

Yousee er i gang med at sikre, at vi har den bedste forbindelse – også i fremtiden. Og for at give dig et bedre tv-signal og en højere billedkvalitet, slukker de for FM-signalet i starten af det nye år. Se i nedenstående linkom du bliver berørt. 

https://kundeservice.yousee.dk/nyheder/nyhedsarkiv/tv2017/forside-tv2017

 

Af: Erik

Dato: 27.6.2016
Tips til lettere affaldssortering

Information til alle, der gerne vil have en lidt lettere hverdag med den nye affaldssortering: http://flexowaste.dk.

Det er små affaldsbeholdere, lavet af genbrugsplast, til affaldssortering indendørs. Beholderne er nemme at samle og holde rene, og kan stå under vasken eller i en køkkeskuffe.

 

 

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 20.6.2016
Ny karrusel på legeplads

Legeplads-forældre af den rette støbning

Søndag d. 19. juni var 12 friske forældre, bedsteforældre og ligeså mange børn på Løkketoften igang med den årlige arbejdsdag, hvor legepladsens nyeste projekt, en fin karrusel, skulle sættes op. Vejret var tørt, og det var jorden også, der skulle graves væk, for at der kunne støbes et fundament, som karrusellen skal monteres på. Men ved fælles fædre-hjælp og vatterpas blev stativet støbt ind i cement, der nu står og hærder. Om en uges tid kan den 120 kilo tunge karrusel monteres. Men den må IKKE tages i brug, før den er blevet godkendt af en legepladsinspektør, der skal aflevere en rapport til Vallensbæk Kommune, før der kan gives grønt lys for i brugtagning. Sådan er de nye love ang. sikkerhed på offentlige legepladser. Vi håber at få lov til at tage karrusellen i brug her i sommer, men indtil videres må den ikke benyttes.

 

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 24.4.2016
Nye muligheder med Yousee

Se tv på en ny måde

Med det nye YouSee Tv kan du pause, hvis du bliver forstyrret. Starte forfra, hvis du får tændt for sent. Gå tilbage i tiden og finde det, du ikke nåede at se. Og du kan optage, så du kan gemme det bedste for altid.

Læs mere her og her hos Yousee.

Af: Erik

Dato: 22.3.2016
Regnskab 2015 og budget 2016

Det godkendte regnskab for 2015 samt budget 2016 er tilgængeligt på hjemmesiden.

Af: Admin

Dato: 17.9.2015
Klip fra TV2 Lorry 16. sept.

Vi havde besøg af TV2 Lorry tirsdag morgen, der ville undersøge, hvad der var sket, siden vi havde besøg af trafikministeren i foråret.
http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/9/16?video_id=106824

Lorry kører tema om støj og sundhed i regionalprogrammet
http://www.tv2lorry.dk/artikel/283395

 

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 16.9.2015
Giv et praj

Sådan tjekker du, om dit "praj" om huller i veje og fortorv er modtaget

Gå ind på Vallensbæk Kommunes hjemmeside.

Klik ind på Vedligehold af veje og grønne områder

Find "Giv et praj" på listen i højre side

Her kommer en brugsanvisning på downloading af den app, hvor du giver dit praj.

Her er også et kort over kommunen, hvor der er en oversigt over skader,der er anmeldt .

Her kan du se, om dit praj er modtaget, accepteret, afvist eller uafklaret eller udført.

Vi vil fortsat gerne høre fra jer, hvis der fortsat er problemer med at få anmeldt og registreret jeres "praj" eller kontakt selv kommunens center for teknik.

Af: Kirsten Erlendsson

Dato: 9.4.2015
Generalforsamlings referat tilgængeligt

Referat af ordinær generalforsamling er tilgængeligt på hjemmesiden her

Af: Admin

Dato: 4.4.2015
Regnskab 2014 og budget 2015

Det godkendte regnskab for 2014 samt budget 2015 er tilgængeligt på hjemmesiden.

Af: Admin

Dato: 26.11.2014
Ændringer i din tv-pakke 2. december

Ændringer i din tv-pakke 2. december

2. december ændrer YouSee tv-kanalerne. Det betyder, at Fuldpakken styrkes med tre HD-kanaler: Comedy Central, NatGeo People og NatGeo Wild. Du kan læse mere om de tre nye tv-kanaler på yousee.dk/tv2015

Ændringerne betyder også, at DR 2, DR K og TV 2 Zulu ikke længere udsendes analogt. Når de analoge tv-kanaler slukkes, skal du fremover bruge digitalt modtageudstyr eller et tv, der kan vise digitale tv-kanaler, for at se de tv-kanaler, der slukkes analogt. De digitale versioner af kanalerne fortsætter uændret. 

Hvis du mangler kanaler i din tv-pakke 2. december, kan det betyde, at du skal indlæse dine kanaler igen. På yousee.dk/tv2015 kan du læse mere om digitalt tv, indlæsning af kanaler, priser og tv-pakker. Vær opmærksom på, at de priser, der er nævnt er YouSee’s listepriser. Fordi du er medlem af foreningen, betaler du en lavere pris for din tv-pakke.

Af: Erik

Dato: 4.11.2014
Svar fra trafikministeren

~~Kære Erik Ødemark

Transportminister Magnus Heunicke har modtaget din henvendelse vedr. trafikstøj fra motorvejsudfleningen ved Vallensbæk. Desværre har ministeren ikke mulighed for deltage i et møde med de 16 grundejerforeninger i Vallensbæk, da hans kalender er meget presset i form af flere politiske forhandlinger hen over vinteren.

Jeg skal sørge for, at I få et skriftligt svar på Jeres konkrete sag - snarest muligt.

Venlig hilsen

Carina Herluf - sekretær for transportministeren

 

 

Af: Kirsten Erlendsson bstmdl

Dato: 4.11.2014
Invitation af trafikministeren

Til Folketingets trafikudvalg
Trafikminister Magnus Heuniche
Vejdirektoratet

Kære Trafikminister Magnus Heuniche
På vegne af 16 grundejerforeninger i Vallensbæk vil vi gerne invitere dig på besøg for ved selvhør at opleve den grænseoverskridende trafikstøj fra Danmarks største motorvejsudfletning, der er vores virkelighed idag.
Den støj er ikke medregnet, da BaneDanmark og staten gav grønt lys for anlæggelse af en jernbanebro i 12 meters højde hen over motorvejen uden nogen form for støjdæmpning. 
Det er udtryk for særdeles kortsigtet  ”kasse-tænkning” ,  at man ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, som støjen fra motorvej og jernbane i 2018 kommer  til at betyde  - ikke bare for beboerne i Vallensbæk, men for hundrede af tusinde beboere i området,  da støjen med den normale sydvestlige vindretning også vil berøre store parcelhusområder i Tåstrup.
Områderne herude er opført som lavt bebyggede boligkvarterer med grønne, rekreative områder, hvor vi gerne vil kunne sidde og drikke en kop kaffe i haven uden at have ”susen for ørerne” eller skulle råbe til hinanden på grund af støj fra motorvej og jernbane.
 Det kan heller ikke være rigtigt, at man skal være iført høreværn for at kunne færdes i de områder, der er udlagt som rekreative ”åndehuller”  for storbybefolkningen.
Pengene, der spares på at støjdæmpe området, vil kunne ses på øgede udgifter i sundhedssektoren,  til behandling af støjfremkaldte sygdomme. Så set fra et samfundsøkonomisk synspunkt  er det dyrt  og udtryk for manglende omhu med statens midler, at der ikke fra start i projektet er afsat penge til støjdæmpning.
Nu erfarer vi, at banen udbydes i licitation, og hvor der før var beregnet en trafik af gennemkørende godstog på 14, så beregnes banen nu til at skulle tage trafikken fra 28 godstog i døgnet, fortrinsvis om natten, hvilket er en fordobling af de hidtidige beregninger.
Hvis udviklingen omkring fornyelse af godstogsmaterialet går med samme takt som hidtil, vil det også betyde ødelagt nattesøvn for området beboere. Det er ikke alt, der kan regnes ud på en computer.
Vi vil også gerne henlede din opmærksomhed på den udtalelse, der fremkom på et borgermøde på Korsagergård i Vallensbæk d. 5. maj med 150 fremmødte og repræsentanter for de politiske partier i Vallensbæk byråd, herunder folketingsmedlem og regionsmedlem  Kenneth Christensen Bernth.
Vi ser frem til at se dig herude  - På gensyn og venlig hilsen
Erik Ødemark, formand
Ejerlauget Rendsagerparken   

 

Af: Kirsten Erlendsson bstmd

Dato: 16.6.2014
Tilslutningspligt til fællesanlæg

Vallensbæk Kommune har flere antenneforeninger, der ikke er oprettet efter Planlovens bestemmelser. Disse er ikke omfattet af lovændringen.

Ændringen i Planloven gælder først fra og med den 1. april 2015.

Og kun for fællesantenneanlæg, hvor medlemsskabet alene er pålagt af kommunen, dvs. gennem lokalplaner eller tinglyste servitutter der kan sidestilles med bestemmelser i lokalplaner.

For servitutter er det derfor afgørende, at det kun er kommunen, der er påtaleberettiget i forhold til den servitut som pålægger medlemskabet af antenneforeningen.

Hvis grundejerforeningen efter servitutten også er påtaleberettiget, har grundejerforeningen lov til at opretholde antenneforeningen på privat- og aftaleretligt grundlag.

Dette gælder for Rendsagerparken, da ejerlauget også er påtaleberettiget, jf. indledningen i vedhæftet deklaration.

Kommunen er derfor ikke eneste påtaleberettigede, og reelt vil antenneforeningen uden videre overgå til selvstændig forening fra april 2015.

Kommunen kan ikke længere håndhæve medlemspligten af antenneforeningen efter Planlovens § 43, da det ikke er et forhold, der kan stå i en lokalplan.

Derfor er medlemspligten et privat forhold, som alene vedrører de enkelte medlemmer og ejerlauget. Eventuelle tvister skal afgøres privatretligt, i sidste ende ved domstolene.

Til orientering er her indsat lovteksten og baggrunden der blev behandlet i Folketinget.

Planloven:

§ 15, stk. 11. Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssige etablering, drift og vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

Lovbemærkning til nr. 9 (§ 15, stk. 11)

Forslaget omfatter bestemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 om grundejeres pligtmæssige tilvejebringelse af eller pligtmæssige tilslutning til fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler, som er optaget i lokalplanerne med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11 eller i kommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 11. Forslaget omfatter ligeledes bestemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 om grundejerforeningers pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler, som er optaget i lokalplanerne med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, eller i kommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 13.

I det omfang ældre plantyper opretholdt efter lovens § 68, stk. 2, måtte indeholde tilsvarende bestemmelser, omfattes disse også af forslaget.

Forslaget omfatter desuden tilsvarende bestemmelser i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er den eneste påtaleberettigede. Herunder omfattes bl.a. deklarationer og såkaldte byggeservitutter.

Regulerer en sådan lokalplan- eller servitutbestemmelse om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg samtidig andre forhold, omfattes alene de dele af bestemmelsen, der angår tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg.

Forpligtelser til tilslutning m.v. til fællesantenneanlæg, som ikke har hjemmel i en lokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettiget, er ikke omfattet af forslaget.

De af lovforslaget omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil fra og med den 1. april 2015, hvor denne del af lovændringen træder i kraft, være uden virkning.

De berørte grundejere og grundejerforeninger vil herefter ikke være bundet af de omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser.

Samme grundejere og grundejerforeninger vil frivilligt kunne fortsætte deres tilslutning til og drift og vedligeholdelse m.v. af fællesantenneanlæg på privat- og aftaleretligt grundlag.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at bestemmelser i lokalplaner m.v. om grundejerforeningers ret til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, og kommuneplanlovens § 18, stk. 1, nr. 13, ikke mister deres virkning efter forslaget.

De omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil være uden virkning efter ikrafttrædelsen, selvom de fortsat vil fremgå af gældende lokalplaner og servitutter. Det vil være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de berørte grundejere og grundejerforeninger informeres om, at bestemmelserne ikke længere har virkning.

I tidsrummet indtil den 1. april 2015 gælder den nuværende regulering af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg uændret. For bestemmelser i lokalplaner vil det, således som nu, være muligt at søge om dispensation fra tilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19. For så vidt angår bestemmelser i servitutter, vil der kunne søges om tilladelse til at fravige disse hos kommunalbestyrelsen. Om tilladelse kan gives, vil bero på servituttens nærmere indhold.

Baggrund for lovforslaget:

2.5. Ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg

2.5.1 Gældende ret

Siden ikrafttræden af lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning (kommuneplanloven) den 1. februar 1977, som blev afløst af lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, har det været muligt for kommunalbestyrelsen i lokalplaner for ny bebyggelse at fastsætte bestemmelser om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg, herunder fællesantenneanlæg til distribution og modtagelse af tv- og radiosignaler, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. For nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse og byomdannelsesområder har kommunalbestyrelsen desuden haft mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner om oprettelse af grundejerforeninger og om disses ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af samme fællesanlæg m.v. Der er i begge tilfælde tale om en mulighed, ikke en pligt, for kommunerne.

Tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg blev indført for at sikre forbrugerne forsyning med tv-kanaler ud over de få kanaler, der kunne modtages ved tag- eller stueantenner m.v., på en for forbrugerne relativt billig måde. Hertil kom hensynet til at undgå skæmmende antenne- og parabolanlæg i boligområderne.

Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner pålægger ikke de omfattede grundejere en aftagepligt. Grundejerne kan således ikke pålægges at betale til egentligt forbrug af ydelser. Tilslutningspligten indebærer alene pligt til betaling af tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter.

En lokalplanbestemmelse om tilslutningspligt m.v. gælder, indtil lokalplanen ophæves, ændres eller erstattes af en anden lokalplanbestemmelse. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne dispensere fra tilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen under sagsbehandlingen af dispensationsansøgningen høre bl.a. den pågældende fællesantenneforening eller grundejerforening om dens holdning til dispensationen.

Siden tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg blev indført, og især igennem det sidste årti, er både udbuddet af tv-kanaler og mulighederne for at modtage tv- og radiosignaler vokset markant. Det er i dag muligt at modtage et bredt udbud af tv- og radiokanaler via en lang række platforme såsom kabelnet, satellit og jordbaseret sendenet. Mulighederne for at modtage et bredt udvalg af tv-kanaler og samtidig sikre varetagelsen af æstetiske og arkitektoniske hensyn er således markant forbedrede.

Samtidig kan bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i visse sammenhænge udgøre en barriere for andre distributørers mulighed for at komme ind på markedet, idet de enkelte husstande, som er pålagt at betale tilslutningsbidrag og faste årlige udgifter til et fællesantenneanlæg, har et mindre økonomisk incitament til at skifte til andre distributører. Reglerne om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg kan derfor være problematiske i forhold til at fremme konkurrencen på tv-distributionsmarkedet og hæmme udrulningen af en ny infrastruktur orienteret imod den enkelte husstand.

Den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 26. maj 2010 en mediepolitisk aftale for 2011-2014. Heraf fremgik bl.a., at der ikke fremover skulle kunne fastsættes krav om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg i lokalplaner, og at det skulle gøres muligt for de enkelte husstande at frigøre sig fra gældende krav om tilslutningspligt i lokalplaner, idet det dog gennem etablering af overgangsordninger m.v. skulle sikres, at de eksisterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger m.v. ikke kom i økonomisk klemme.

Ved lov nr. 424 af 10. maj 2011 om ændring af planloven blev det på denne baggrund bestemt, at kommunerne ikke i nye lokalplaner vedtaget efter den 1. september 2011 ville kunne fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg til distribution og modtagelse af tv- og radiosignaler.

Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i allerede gældende lokalplaner blev opretholdt med henblik på en senere afvikling, efter en arbejdsgruppe havde vurderet bl.a. formen og omfanget af ophævelsen nærmere, herunder særligt etableringen af en overgangsordning.

Bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i gældende lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 er således fortsat gældende. Der er dog som nævnt mulighed for at søge om dispensation fra sådanne bestemmelser efter planlovens § 19.

En række ældre deklarationer, bl.a. såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, indeholder tilsvarende regler om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg, som lokalplaner har kunnet bestemme.

Den enkelte husstand kan også være omfattet af en tilslutningspligt m.v. til et fællesantenneanlæg, som ikke har hjemmel i en bestemmelse i en lokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er den eneste påtaleberettigede. I almene lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder beror den enkelte lejers, andelshavers og ejers forpligtelser til at deltage i udgifterne til ejendommens fælles tv-forsyning på hvilke beslutninger, der er truffet herom i ejendommen. I private lejeboliger skal de lejere, som har indgået aftale med udlejer om levering af tv-forsyning, refundere udlejer de udgifter, udlejer har afholdt til etablering og drift af fællesantenneanlægget. Sådanne forpligtelser berøres ikke af nærværende lovforslag.

2.5.2. Forslagets indhold

Forslaget lægger i forlængelse af lovændringen fra 2011 op til, at de gældende bestemmelser om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner og i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er den eneste påtaleberettigede, skal miste deres virkning den 1. april 2015 dvs. ca. to år efter, at lovforslagets øvrige bestemmelser træder i kraft.

De berørte grundejere og grundejerforeninger vil herefter ikke være bundet af de omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser, og tilslutningspligten m.v. til fællesantenneanlæg, som følger af planloven, vil dermed være ophørt.

I tidsrummet indtil den 1. april 2015 gælder den nuværende regulering af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg uændret. For bestemmelser i lokalplaner vil det således som nu være muligt at søge om dispensation fra tilslutningspligten m.v. efter planlovens § 19. For så vidt angår bestemmelser i servitutter, vil der kunne søges om tilladelse til at fravige disse hos kommunalbestyrelsen. Om tilladelse kan gives vil bero på servituttens nærmere indhold.

Der foreslås en overgangsperiode bl.a. for at sikre, at de eksisterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger har mulighed for at afvikle eventuel restgæld i de fællesantenneanlæg, de ejer, og dermed ikke kommer i klemme økonomisk. En overgangsperiode er samtidig nødvendig for at sikre, at foreningerne har mulighed for at tilpasse eller afvikle driften af fællesantenneanlægget i lyset af de ændrede økonomiske vilkår for driften, som ophævelsen af tilslutningspligten vil medføre. Overgangsperioden sikrer således bl.a., at foreningerne, før deres økonomiske grundlag ændres, kan tilpasse eller afvikle løbende leverandørforhold og forpligtelser overfor medlemmer og opfylde andre krav, som måtte påhvile de enkelte foreninger løbende, eller i forbindelse med en eventuel afvikling, som f.eks. bortskaffelse af fysiske anlæg.

Forslaget bygger på en indstilling fra Kulturministeriet, Den danske Telemyndighed (nu Erhvervsstyrelsen) og Naturstyrelsen afgivet i december 2011 på baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen vedr. ophør af bestemmelser i gældende lokalplaner m.v. om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, som blev nedsat i efteråret 2010. I arbejdsgruppen deltog ud over de nævnte myndigheder Kommunernes Landsforening, Forenede Danske Antenneanlæg, Branchen Forbruger-Elektronik, Dansk Energi, Parcelhusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark/Grundejernes Landsorganisation, Boligselskabernes Landsforening samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rapporten er tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk.

Kulturministeriet, Den danske Telemyndighed (nu Erhvervsstyrelsen) og Naturstyrelsen indstillede oprindeligt en overgangsperiode på tre år fra det øvrige lovforslags ikrafttræden. Denne periode sås som et rimeligt kompromis mellem hensynet til afviklingen af eventuel restgæld i fællesantenneanlæg ejet af eksisterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger, og hensynet til medlemmernes mulighed for tidsmæssigt overskueligt at kunne frigøre sig fra medlems- og betalingsforpligtelser til foreningerne. På grund af den relativt lange periode fra indstillingen blev kendt i december 2011, til der opstod en mulighed for at gennemføre en lovændring, foreslås en overgangsperiode på omtrent to år med henblik på ikke at forrykke den afvejning af de nævnte hensyn, som indstillingen bygger på.

Forpligtelser til tilslutning m.v. til fællesantenneanlæg, som ikke har hjemmel i en lokalplan eller i en servitut, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, er ikke omfattet af forslaget.

Med venlig hilsen

Torsten Lindberg
chefplanlægger
Center for Erhverv og Plan
Vallensbæk Kommune
 

 

Af: Michael Jensen

Dato: 3.6.2014
jernbane nyt Femern tunnel

link ~~http://ing.dk/artikel/femern-tunnel-vil-seksdoble-togtrafik-til-hamborg-168710?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig

Af: michael jensen

Dato: 3.6.2014
f√¶llesudtalelse vedr. bek√¶mpelse af st√łj fra jernb

~~Bred enighed om støjbekæmpelse
Der var stort fremmøde, da grundejerforeningerne i Vallensbæk mandag aften holdt et stort åbent møde om støjbekæmpelse langs den kommende jernbane.
Der var bred enighed om, at der skal findes løsninger - og det skal ske nu. På mødet var der også et klart ønske om, at borgmestrene i de berørte kommuner står sammen, for at lægge pres på. Allerede nu er der kontakter på tværs mellem beboere i bl.a. Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød.
Omkring 150 borgere i og udenfor Vallensbæk var mødt op for at diskutere, hvilke muligheder der er for at bekæmpe støjen fra den kommende jernbane, der sammen med støjen fra de allerede eksisterende motorveje vil betyde alvorlige gener for tusindvis af borgere bl.a. i Vallensbæk.
Alle de fremmødte borgere og politikere var enige om, at der skal handles hurtigt på, at bekæmpe støjen fra motorvejene og den kommende Ringstedbane.
Grundejerforeningerne i Vallensbæk er kommet med denne udtalelse:
»Det er videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem blodprop i hjertet og trafikstøj. En 10 dB stigning i støjen giver en øget risiko på 12 % for at få blodprop i hjertet.
Det er essentielt, at støjreduktionen kommer med allerede i projekteringsfasen, og at der bliver skærmet af både ud for boligerne og i den grønne kile. Det er billigere at lave den rigtige løsning nu frem for efterfølgende.
Der har allerede været kontakt mellem borgere på tværs af flere vestegnskommuner (Vallensbæk, Ishøj, Solrød, Greve) om, hvad man kan gøre for at reducere støjen. Dette samarbejde ønsker vi bragt op på borgmesterniveau, så borgmestrene i de berørte kommuner kan stå sammen og påvirke de relevante myndigheder til at tage problemet alvorligt.
Alle i forsamlingen var enige om at få lavet en teoretisk støjberegning. Det er sund fornuft at beregningen viser det fremtidige samlede støjbillede, dvs. støjen både fra motorvejen og den nye jernbane, og som samtidig tager højde for den ekstra godstrafik, der kommer som følge af den kommende Femern-forbindelse.«
 

Af: michael jensen

Dato: 3.6.2014
veje og fortove

Hvis man har veje eller fortove der trænger til en kærlig hånd kan man på Vallensbæk kommunes hjemmeside give et prajj

link http://www.vallensbaek.dk/service/miljoe-og-veje/giv-et-praj

Af: michael jensen

Dato: 3.6.2014
fortov og veje

Hvis man opdager fortove eller veje som trænger til en kærlig hånd

går man blot ind på vallensbæk kommunes hjemme side

link http://www.vallensbaek.dk/service/miljoe-og-veje/giv-et-praj

Af: michael jensen

Dato: 30.4.2014
Borgerm√łde vedr. st√łj den 5. maj 2014

Vi er 16 grundejerforeninger i Vallensabæk som har fremsendt Vallensbæk kommunalbestyrelse en invitation til, at møde borgerne til en dialog angående støjdæmpning af trafikstøjen fra den ny Ringstedbane og motorvejsudfletning.

Læs pressemeddelelsen.

Af: admin

Dato: 3.4.2014
Referat af generalforsamling 17 marts 2014

Referat af ordinær generalforsamling er nu tilgængeligt her.

Se øvrige referater på denne side.

Af: Admin

Dato: 21.2.2014
Generalforsamling 17 marts kl. 19.30

Så er det tid til årlig generalforsamling på Korsagergård den 17 marts kl. 19.30.

Læs indkaldelsen her og vel mødt!

Af: Admin

Dato: 1.2.2014
Artikler omhandlende jernbane st√łjen (opd.)


Følgende artikler er kommet til efter radio indslag i DR P4 samt efter kontakt til flere lokalaviser:

DR Nyheder

Metroxpress

Sydkysten Nord

Folkebladet (s.16)
Folkebladet (februar)

Af: admin

Dato: 3.12.2013
DR P4 radio indslag 4. december kl. 7.40

DR P4 har fået nys om vores protestbrev vedr. støj til folketingets trafikudvalg og vil i den anledning komme forbi den 4. december til et direkte radio interview i P4.

Vi i bestyrelsen er glade for at der er kommet fokus på sagen.

Af: admin

Dato: 25.11.2013
Indlæg i avisen vedr. protestbrev

Bestyrelsen har taget initiativ til protestbrev til folketingets transportudvalg.

Læs mere her.

Af: Admin

Dato: 19.9.2013
Indslag i TV2-Lorry vedr√łrende vores st√łjgener

Indslag i TV2-Lorry vedrørende støjgenerne fra Motorvejen.
http://www.lorry.dk/arkiv/2013/9/19?video_id=83227

 

Af: Admin

Dato: 28.4.2013
Hvad betyder den ny jernbane for vores område?
Bestyrelsen har nedsat arbejdsgruppe - læs mere om den her
Af: Kirsten

Dato: 18.4.2013
Referat fra generalforsamlingen 18. marts 2013
Referat fra Generalforsamlingen 18. marts 2013 kan findes under Information/Ordinære referater.
Af: Erik

Dato: 27.11.2012
Referat af ekstraordinær generalforsamling
Referat af ekstraordinær generalforsamling er lagt på hjemmesiden. Det kan findes her
Af: Erik

Dato: 31.5.2012
Stor tilmelding til foredrag
Tilmelding til arrangementet "Forebyggelse af indbrud" der afholdes onsdag 6. juni kl. 19.00 p√ɬ• Korsagerg√ɬ•rd, har vist sig at have vores medlemmers interesse. Der er p.t. tilmeldt 49 hustande og 74 deltagere. Vel m√ɬłdt. Mvh. Bestyrelsen
Af: Erik

Dato: 12.4.2012
Indbrud / indbrudsfors√łg

 

Gå til indbruds siden.

Af: Svend-Erik Vogt

Dato: 20.2.2012
Ordinæ¦r Generalforsamling mandag den 12. marts

Der afholdes Ordinær Generalforsamling mandag den 12. marts 2012 kl. 19:30 på Korsagergård. Se mere her

Af: Erik

Dato: 22.11.2011
Dialogm√ɬłde med grundejerforeninger og vejlaug
Mandag d. 21. november 2011 var der dialogm√ɬłde med grundejerforeninger og vejlaug. P√ɬ• m√ɬłdet deltog mere end 50 personer fra bestyrelserne og ud af kommunens 56 foreninger var mere end 30 repr√ɬ¶senteret. L√ɬ¶s mere her
Af: Erik √Éňúdemark

Dato: 25.4.2011
Referat fra Generalforsamlingen 2011
Referat fra Generalforsamlingen 2011 kan findes under Information/Ordinære referater.
Af:

Dato: 21.2.2011
Ordinær Generalforsamling 2011, 14 marts
Der afholdes Ordinær Generalforsamling mandag den 14. marts 2011 kl. 19:30
Af: Erik

Dato: 12.2.2011
Fastelavn afholdes den 6. marts 2011 - læs mere.
Så er det atter tid til fastelavn i Ejerlauget. Læs mere under "Information/Faste aktiviteter" eller se invitationen her: http://www.rendsagerparken.dk/dokumenter/file/fastelavn_2011_4.pdf
Af: Bestyrelsen

Dato: 29.11.2010
Kanal omlægning pr. 1. december 2010
I dagene fra 29. november til 1. december 2010 sker der ting og sager med dit tv. Kig med her http://yousee.dk/tv2011 for at finde hoved og hale i det hele - og se, hvad du skal g√ɬłre for fortsat at kunne se alle dine yndlingskanaler. Se mere under TV menuen.
Af:

Dato: 20.9.2010
Gratis HD kanaler fra 30. november
Fra 30. november får man fri adgang til 9 HD-kanaler, der er såkaldte "spejlede" kanaler, hvormed man får det hidtil kendte indhold på kanalen, nu også i HD-kvalitet. Den 10. HD-kanal er DR HD, som allerede i dag sendes ukode (Clear). Se mere her: http://yousee.dk/I_foreningen_og_virksomheden/Sidste_nyt/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Fri_adgang_til_HDTV.aspx
Af:

Dato: 15.9.2009
Forslag til hus installation med antenneforstærke
Forslag til hvordan du får et godt signal til dine fjernsyn - se mere under TV.
Af: Erik

Dato: 15.4.2009
Opdatering af referater samt regnskab/budget
Hjemmesiden er opdateret med referat af generalforsamling afholdt 9. marts 2009, driftsregnskab 2008 samt budget 2009. Se under information samt √łkonomi.
Af:

Dato: 8.12.2008
Hvad med fladskærms TV og 2009 ?
Se vores kommentar under TV vedr. fladskærms TV og 2009.
Af: Erik

Dato: 6.7.2008
Opdateret TV programpakke oversigt
TV programpakke oversigten er opdateret med seneste gældende signaler fra YouSee. Se mere under TV/Programpakker.
Af:

Dato: 2.5.2008
Velkomstmappe samt Retningsliner opdateret.
Velkomstmappen samt byggeregler er blevet opdateret. Under pkt. A8, B8 samt C8 er ovenlys tilf√ɬłjet. Se under menuen "Regler".
Af: Webmaster

Dato: 27.4.2008
Generalforsamlings referat tilgængeligt nu
Så er generalforsamlings referatet fra 10. marts lagt på hjemmesiden. Det kan findes under "Information".
Af: Webmaster

Dato: 5.3.2008
Ordinær Generalforsamling 2008, 10 marts
Der afholdes Ordinær Generalforsamling mandag den 10. marts 2008 kl. 19:30
Af: Erik

Dato: 4.3.2008
Nyt udseende på hjemmesiden
Efter at have tjent os godt i flere år er den gamle hjemmeside blevet udskiftet med et nyt udseende.
Af: Erik