Der var fin tilslutning til ejerlaugets fastelavnsfest, der kunne holdes for første gang i tre år, i Pilehaveskolens idrætshal.
54 børn i alle aldre og forklædninger gik i lag med tøndeslagningen, og flere af de voksne havde også klædt sig ud, så det var et festligt skue. Bagefter delte fastelavnsudvalget godteposer og sodavand ud, mens konger og dronninger blev hyldet og fik et gavekort til en tur i biografen. Der var også præmier til de fem bedst udklædte, der havde forklædt sig som Egon Olsen, slikautomat, bil, hulemand og dinosaur. Som noget nyt var der en kagekonkurrence med præmie til den mest kreative kage med smagsprøver til alle.
Her er de fem bedste udklædte med Kong Egon Olsen, Kalle-bil, slikautomat, Melvin uden sin dinosaur og hulemand NoahDe voksne fik også lov til at slå til tønden – og kongerne kunne gå hjem med et par flasker god vin De små i gruppe 0-3 år kæmpede længe med tønden, men ned kom den og Kalles bil fik også en præmieHer er Egon Olsen alias Sebastian, der både blev konge og og kåret til een af dem fem bedst udklædte
Vi anvender få cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site er du indforstået med dette.AccepterPrivacy policy