Tilskud til vedligehold/nyanskaffelser/reparation af vores legepladser i Rendsagerparken

Hvert år er der mulighed for at ansøge Ejerlauget om tilskud til vedligehold/nyanskaffelser/reparation af vores legepladser. Bestyrelsen forestår den ”almindelige” vedligeholdelse hvor vi, hvert forår, laver en legepladsinspektion. Her afklares hvad der skal udbedres og vedligeholdes for at sikre, at legepladserne er sikre at benytte.

Bestyrelsen opfordrer til, at beboerne der bor omkring en legeplads, opretter et legepladsudvalg – gerne med afholdelse af en årlig ”legepladsdag” hvor Ejerlauget betaler udgifter til materialer (maling, pensler, brædder, skruer mv.), tillige med at der ydes tilskud til en pølse/noget pizza og lidt drikkelse. Hvis tommelfingrene ikke sidder helt forkert, ”kan man mange ting selv” og vi ser gerne, at beboerne selv tager del i ”projektet”, hvis det er muligt. Så lærer man også hinanden bedre at kende og får et sammenhold.

Der er, som udgangspunkt, ikke noget loft over det beløb der kan ansøges om, men alle udgifter der overstiger 80.000 kr. skal fremlægges på generalforsamlingen til godkendelse. Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned.

Ansøgningsfristen er d. 30/11 for det kommende år, da udgifterne skal budgetlægges. Ansøgninger sendes til bestyrelsen@rendsagerparken.dk Bestyrelsen ønsker, at man benytter vedlagte skabelon.

Ansøgningen skal (som minimum) indeholde:

  • Hvilken legeplads ansøges der til
  • Hvad ønskes der tilskud til – en beskrivelse af ”projektet”
  • Kopi af indhentet tilbud fra håndværker (medmindre det er ”småudbedringer/småindkøb” som legepladsudvalget selv vil foretage) – alle udgifter skal prissættes
  • Gerne billeder, hvis muligt/relevant
  • Hvem skal stå for arbejdet
  • Hvornår ønskes arbejdet udført/igangsat

Først efter bestyrelsens godkendelse, må arbejdet bestilles/igangsættes eller indkøb foretages.  Hvis håndværkere skal ”ned i jorden” er det et bydende og ufravigeligt krav, at håndværkeren har bekræftet på skrift, at de selv undersøger ledningsføring af gas/el på vores fællesområder.


Når regning modtages fra håndværker eller der er foretaget eget-indkøb, sendes regningen til bestyrelsen@rendsagerparken.dk

med anførsel af bankforbindelse og kontonummer hvortil refusion skal ske.

Af praktiske årsager vil det være bedst, hvis én person står for alle udlæg der måtte være i forbindelse med ”projektet” – alternativt påtager sig at modtage refusion og fordele denne til dem der har haft udgifter.


Skabelon

Ansøgning om tilskud til vedligehold/nyanskaffelser/reparation af legepladser i Rendsagerparken


Ansøgers navn, adresse og telefonnummer samt e-mail:

Område nr.: (nummer kan findes på foreningens hjemmeside under ”Information – Fællesareal/områdeoversigt”

Hvad ønskes der tilskud til: (udførlig beskrivelse og der skal vedlægges kopi af skriftligt tilbud fra håndværker/producent (medmindre det er eget-indkøb eller udgifter i ”småtingsafdelingen”). Alle udgifter skal anføres og prissættes (inkl. moms)

Hvem står for arbejdet:

Billeder – hvis muligt (nyanskaffelser): Meget gerne billeder af hvad der ønskes købt

Hvornår skal arbejdet udføres/igangsættes: